top of page
Sikkerhedsglas efterses.jpg

For kunstmuseer & offentlige institutioner mm.

Malerikonservering Bernsted ApS arbejder for flere af landets kunstmuseer og offentlige institutioner. Vi tilbyder professionel konservering og restaurering af ældre og nyere malerier - både enkelte værker såvel som hele samlinger. Vores konserveringsværksteder er centralt placeret på Østerbro i København og Rønde i Jylland, og udstyret med moderne faciliteter og sikkerhed, hvorfor vi yder landsdækkende konservering - både in situ og på konserveringsværkstedet.

​Vi behandler kunstværker af følgende materialer: 

·       Maleri på lærred

·       Maleri på træ/ikoner

·       Maleri på glas

·       Maleri på metal

·       Komposit kunst / mixed media

·       Samtidskunst

·       Installationskunst

·       Vægmaleri

·       Vægdekoration​


I 2023-24 har Malerikonservering Bernsted ApS eksempelvis behandlet kunstværker af kunstnere såsom Anna Ancher, Asger Jorn, P.S. Krøyer, Zahrtmann, Tjorg Douglas Beer, Oluf Høst, Tal R, Michael Kvium, Fritz Syberg, L.A. Ring, Eckersberg, Else Alfelt, Ejler Bille, Mikines, Ingálvur av Reyni - med flere.

Hos Malerikonservering Bernsted ApS udarbejder vi tilstandsrapporter og bistår med tilstandsvurderinger ved samlings-gennemgange, ved ind- og udlån af kunstværker til udstillinger samt ved indkøb af kunstværker. 

Skal I f.eks. udlåne en del af jeres samling eller enkelte værker kan vi derfor hjælpe jer med at håndtere opgaven:

  • Vi udfører tilstandsrapporter før kunstværkerne bliver sendt afsted.

  • Vi tager kontakt til en kunsttransport.

  • Vi udfører tilstandsrapporter når værkerne kommer tilbage igen.

Bevarings- og rådgivningsopgaver udføres både af enkeltstående kunstværker såvel som af hele samlinger.

Her udfører vi også skræddersyede monterings- og indramningsløsninger samt klimaindramning, så alle specialbehov imødekommes og så kunstværker fremtidssikres for eftertiden.


Vi forestår desuden rådgivning om klimaforhold, lysforhold, magasinering, kurertjenester samt hjælp ved katastrofer såsom vandskade og brandskade.​

bottom of page